Fasciens betydning i fysioterapeutisk behandling


Igennem de seneste år er man blevet mere og mere opmærksom på fascien (også kaldet bindevævet) og dens rolle i vores helse - både fysisk og psykisk.

 

Forskning går i retning af, at vores psykiske tilstand lagres i fascien med forskellige reaktioner til følge. Det ser ligeledes ud til, at fysiske skader, ar og andre tilstande kan lagres i fascien og her skabe nye symptomer eller forstærke, vedligeholde og forlænge andre symptomer.

 

Det er denne forståelse af fascien, der ligger til grund for 4ROM-metoden.

Hvad er fascien?

Den italienske forsker MD Carla Stecco har beskrevet, hvordan fascien overordnet set er ét sammenhængende organ i hele kroppen. Der er med andre ord ingen start og ingen ende: Den går igennem alt væv på kryds og tværs, samler sig og deler sig i ét væk og forbinder muskelvæv, senevæv, led, nerver og de indre organer.

 

Igennem fascien forbindes de enkelte regioner i kroppen således også med hinanden. Igennem fascien er foden forbundet med nakken, maven og skulderen forbundet med hoften osv. Ifølge den italienske forsker og fysioterapeut Luigi Stecco er fascien er en struktur, der kan være årsag til symptomer i form af smerter og/eller nedsat bevægelighed og styrke med nedsat funktionsniveau og livsglæde til følge.

 

Han mener, at disse symptomer kan ligne de symptomer, som vi kender fra et led, en muskel, en nerve eller fra de indre organer som f.eks. mavesmerter.


De symptomer, der er genereret af fascien, kan således være vanskelige at adskille fra andre symptomer. Og det er lige netop dette, der gør emnet så relevant for fysioterapeuter, da vi er nødt til at vide, hvor en patients symptomer er genereret, for at kunne sætte ind med målrettet og effektiv behandling, der kan skabe en vedvarende forbedring.

Fasciens betydning for bevægelighed og symptomer

Ny forskning viser, at vi helt fra barnsben har nedsat bevægelighed i vores fascie, og at denne grundlæggende nedsatte bevægelighed ikke er genereret af hverken gamle skader eller psykiske påvirkninger. Der er derimod tale om en nedsat bevægelighed i vores fascie, der forekommer helt naturligt – I 4ROM-metoden kaldet ”Den Globale Fascie”. Den Globale Fascie er således altid til stede, uanset om man også har andre symptomer end, når man ser godt efter, nedsat bevægelighed.

 

Forskning viser også, at denne naturlige nedsatte bevægelighed ofte forekommer i nogle specielle, veldefinerede mønstre, som man har igennem hele sit liv. Og ved daglige påvirkning igennem livet bliver den globale fascie mere stram og rigid og kan både skabe nye symptomer og forstærke, vedligeholde eller forlænge andre symptomer. Disse mønstre er det, der i 4ROM-metoden kaldes ”De 4 Linjer”.

 

Den Globale Fascie kan altså medvirke til vores samlede billede af en patients aktuelle symptomer, da alle patienter kan kategoriseres inden for en af de fire generelt forekommende fascielinjer.


Det samlede symptombillede kommer således til at bestå af Den Globale Fascie og fx en evt. akut eller kronisk skade eller tilstand, eksempelvis:


  • En fodboldspiller, der bliver taklet hårdt og får en skade. Hendes samlede symptombillede er sammensat af den akutte skade og Den Globale Fascie.
  • En sklerosepatient med en nedsat gangdistance. Hans funktionsniveau er sammensat af sklerosen og Den Globale Fascie.
  • En patient, der har svært ved at genvinde bevægeligheden efter en operation. Hendes symptomer er sammensat af eftervirkninger fra operationen og den nedsatte bevægelighed i hendes fascie.

 

Fascien i nutidens praksis

Den Globale Fascie kan medføre smerte, nedsat bevægelighed, asymmetri, nedsat styrke og nedsat funktionsniveau. Men den kan ikke undersøges eller behandles lokalt eller centralt. Den kan kun undersøges og behandles globalt - da hele kroppen er involveret.

 

Denne viden er afgørende, når en patient går til lægen med et fysisk problem. Det er vigtigt, at lægen først afklarer, om der er tale om livstruende sygdomme eller akutte behandlingskrævende tilstande. Når det er afklaret, vil lægen ofte spørge ind til symptomernes karakter, placering, smerte, bevægelighed og andet. De oplysninger, han vil få, er det samlede symptombillede, der, som vi så ovenfor, fremkommer af det aktuelle symptom og Den Globale Fascie.

 

Men nutidens læger undersøger ikke Den Globale Fascie og forholder sig ikke til denne faktor, men forholder sig til objektive fund og patientens klager over lokale symptomer og ordinerer behandling ud fra dette. Ofte går det heldigvis godt.

 

Hvis ikke problemet er løst, kan man søge hjælp hos fysioterapeut, kiropraktor og andre behandlere. Vi behandlere er også uddannet og skolet til at undersøge på klassisk vis. Vi undersøger de problemer, klienten kommer med. Vi bruger spørgeskemaer, vi bruger objektive undersøgelser som scanning og rtg. Vi bruger kliniske undersøgelser som fx styrke og bevægelighed. Vi undersøger med de midler, vi har, gennem forskellige undersøgelsesmodeller, for at kortlægge årsagen til vores klienters symptomer.

 

Igen ser vi det samlede symptombillede som værende forankret lokalt eller centralt – hvilket betyder, at fokus bliver lagt på det forkerte sted, da det samlede symptombillede som nævnt består både af Den Globale Fascie og den aktuelle skade.

 

Den Globale Fascie og ROM

Hvis vi som behandlere tillægger Range Of Motion (ROM) klinisk værdi i vores undersøgelse frem mod diagnose og behandlingsstrategi og bruger ROM som mål gennem rehabiliteringen, er vi ud fra samme synsvinkel nødt til at være sikre på, at den ROM, vi baserer vores undersøgelse, diagnose og behandling på, er pålidelig. At den lokale nedsatte ROM virkelig er lokal, og at den ikke er generet af en global faktor.

 

Det er med andre ord vigtigt, at vi måler det, vi tror, vi måler. Hver gang.

 

Er undersøgelsen af ROM ikke pålidelig (fordi den ikke inddrager alle relevante faktorer), må vi gå ud fra, at vores undersøgelser, konklusioner og diagnoser kan være upålidelige og i værste fald uden værdi. Det kan medvirke til, at behandlingsstrategier mister effekt, at vi behandler "det falske sted", og at patienten derved måske ikke får det fulde udbytte af rehabiliteringsforløbet – måske bliver rehabiliteringsforløbet forlænget, og patienten får måske ikke opfyldt målet med sit møde med os.

 

På samme måde med nedsat sensibilitet, styrke, ledstabilitet og funktionsniveau. Hvis vi tillægger disse lokale/centrale undersøgelser værdi i vores undersøgelse, må vi være sikre på, at det, vi måler, faktisk er lokalt/centralt forankret. At vi undgår bias, og vi undgår at behandle det falske sted.

 

Det er lige netop derfor, enhver fysioterapeutisk undersøgelse bør indledes med en test af Den Globale Fascie – Global Fascia Test. Det giver yderligere den fordel, at vi fra vores undersøgelses start kun skal forholde os til De 4 Linjer (i stedet for utallige potentielle hypoteser og test af lokale symptomer) – og når vi har kategoriseret patienten inden for disse linjer, kan vi igangsætte målrettet behandling af den relevante fascielinje.


Dette vil skabe en hurtig forbedring af ROM og symmetri – og i langt de fleste tilfælde også en hurtig lindring af (de fleste af) patientens symptomer.


KURSUS

Lær at anvende 4ROM i din egen praksis

På kurset får du en grundig indføring i 4ROM-metoden og lærer at bruge testen GFT hands-on til at diagnosticere globale problemer hos patienter, identificere den relevante linje samt definere et optimalt behandlingsforløb for patienten.

 

Efter kurset vil du med det samme kunne anvende 4ROM-metoden i egen praksis.

Vidensgrundlaget

for 4ROM

4ROM-metoden bygger på 20+ års fysioterapeuterfaring og en omfattende dataundersøgelse blandt mere end 1000 patienter.

Patientcases

4ROM er særligt velegnet til patienter med komplekse, tilbagevendende eller kroniske tilstande.

Særligt relevante patientgrupper

Få indblik i, hvordan 4ROM-metoden kan anvendes ved komplekse patientgrupper