Smertepatienter kan groft deles op i to grupper: Dem, der har en klar objektiv diagnose, og dem der har uspecifikke smerter uden objektiv diagnose.
I gruppen med en klar diagnose for problematikken kan der fx være tale om:
I denne gruppe er vigtigt at afgøre, om det faktisk er alle smerter, der kommer fra den givne diagnose. Før man stiller sig tilfreds med patientens tilstand, bør man få afgjort, hvor meget af det samlede symptombillede, der består af Den Globale Fascie, og hvor meget der stammer fra den primære diagnose.
De af patientens symptomer, der er globalt genereret, vil det være muligt at behandle denne del med muligvis mindre symptomer, bedre funktion samt højere deltagelse i ens eget liv til følge.
I gruppen med de uspecifikke kroniske smerteproblematikker kan Den Globale Fascie faktisk være årsagen til eller skygge for de virkelige årsager. Patienten oplever at have gener, men det er ikke muligt at identificere nogen objektiv diagnose.
Ofte ender patienten uden klart billede af årsagen til sine problemer og indgår i et længerevarende træningsforløb eller ender på smertestillende medicin eller i et coping-forløb.
Det kan være af afgørende betydning, at man får afklaret, hvor meget af patientens symptomer, der skyldes Den Globale Fascie, og hvilke (om nogen) der er genereret lokalt.
Før patienten starter et langt træningsforløb, medicinering eller coping-forløb uden en klar diagnose, vil det derfor altid være optimalt at afgøre, om patienten har nedsat ROM og symmetri i fascien, der kan være årsag til problemerne – og som kan behandles effektivt, så patientens gener mindskes.
Patienter med symptomer i ryg og nakke kan groft deles op i to grupper: Dem, der har en klar diagnose, fx i forbindelse til diskus eller led, og gruppen med uspecifikke ryg- og nakkeproblematikker.
I gruppen med en klar objektiv årsag til problematikken kan 4ROM-metoden hjælpe med at identificere, hvilke symptomer der er genereret lokalt af fx problemer med en diskus eller et led, og hvilke der er generet globalt af problemer i Den Globale Fascie.
Ved at behandle problemet i fascien, før man behandler diskus-/ledproblemet, får patienten bedre bevægelighed og symmetri i kroppen. Efterfølgende bliver det måske muligt at komme igennem med fx McKenzie- eller Mulligan-øvelser eller opnå bedre effekt af patientens træning, så generne – og behovet for fx medicinering eller i værste fald operation – mindskes.
Tilhører patienten gruppen med de uspecifikke kroniske smerteproblematikker, kan Den Globale Fascie faktisk være hovedårsagen eller skygge for de virkelige årsager til patientens smerter.
Derfor kan det være afgørende at få afklaret via 4ROM-metoden, hvor meget af patientens symptomer der er genereret globalt, og hvilke der skyldes et lokalt problem, og igangsætte en præcis, målrettet behandling, der kan hjælpe patienten til færre smerter og gener i hverdagen.
Smerter fra muskler og led kan komme fra ledkapsler, ledbånd, sener og fra selve muskelvævet. Der kan være tale om fibersprængninger i muskel-, sene- og kapselvæv, hvor der er gået noget i stykker i vævet, eller diagnoser som springerknæ, løberknæ, hælspore, golf- og tennisalbuer samt skulderlidelser som impingement og frossen skulder.
De diagnoser, patienter får hos lægen, kan være meget præcise og angive, nøjagtigt hvor det skadede væv er. Men lægens diagnose kan også dække bredt over uspecifikke smerter uden præcis årsag i et større område af kroppen. Endelig kan smerter også stamme fra tryk på nerver – eller de kan stamme fra problemer i Den Globale Fascie et helt andet sted i kroppen.
Det kan være af afgørende betydning for resultatet af patientens behandling, at man behandler det rigtige væv – specielt før man indleder langvarige forløb, fx med elektroterapi og træningsforløb. Her vil en Global Motion Test kunne afklare, om der er tale om smerter, der stammer fra en skade i lokalt væv, om de skyldes tryk på en nerve, eller om de er genereret i fascien og skal behandles globalt.
Skyldes smerterne inflammation/betændelse i vævet, kan det også være vigtigt, at der behandles globalt for at sikre fuld bevægelighed i leddene og symmetri i kroppen, så der kan ske så god og hurtig opheling som muligt.
Hvad enten du er idrætsudøver på elite- eller breddeplan, er det vigtigt at komme godt og hurtigt over en skade. Generelt kan man opdele smerter og skader i forbindelse med idræt i to grupper, alt efter om der forekommer inflammation eller ej. I alle tilfælde kan test, diagnosticering og behandling med 4ROM hjælpe med at afklare, hvordan skaden bedst behandles, og hvordan du kan sikre en optimal opheling, så patienten er hurtigt klar til at genoptage sin træning.
Er der inflammation – uanset om der er tale om en akut skade eller en overbelastningsskade – er det et udtryk for, at der er noget væv, der er i stykker, fx en muskel, en sene, en ledkapsel eller et ledbånd. Ofte scanner man akutte skader, hvor patienten har fået skaden ved slag eller vrid, eller hvor musklen akut brister. Her finder man ofte væv, der er i stykker og/eller hævelse, der kan tyde på inflammation – altså lokale problematikker. I disse tilfælde er det godt med ro, aflastning og ophelende terapi som laser og ultralyd samt senere gradvis optræning, før patienten gradvist vender tilbage til sin sport.
Ved skader, hvor der er en inflammation, er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan dannes arvæv, der kan nedsætte bevægeligheden i Den Globale Fascie og give patienten smerter eller gener. Der kan ligeledes være en nedsat bevægelighed et sted i Den Globale Fascie, der kan forhindre eller forsinke en god opheling af skaden. Det vil derfor være af afgørende betydning at vide, hvilke af symptomerne der skyldes inflammationen, og hvilke der skyldes en enten lokal (selve skaden) eller global (nedsat bevægelighed i fascien) problematik, så vi kan sætte ind med målrettet behandling. Det vil give patienten så god en opheling som muligt, så patienten hurtigt kan vende tilbage til sin sport og undgå at få samme skade en anden gang.
Er der ingen inflammation, kan skaden være det, vi kalder mekanisk. Der er intet væv, som er i stykker, men der er noget, der ikke sidder rigtigt, er for kort, ikke stærkt nok eller på anden måde ukomfortabelt. Her kan årsagen være lokal i det enkelte led eller muskel eller global og findes et andet sted i kroppen i Den Globale Fascie. Ved smerter, hvor der er en mekanisk årsag til symptomerne, er det derfor helt afgørende at få afklaret, om der er tale om globale eller lokale problemer. Er der tale om lokalt genererede problemer, skal vævet behandles eller trænes lokalt. Er der tale om en globalt genereret skade, er det vigtigt at få den behandlet globalt. Her kan 4ROM hjælpe med at finde årsagen til skaden og starte den korrekte behandling.
Ved visse typer smerter, som fx lyskensmerter, skinnebenssmerter, fodsmerter, knæsmerter, hofte/bækkensmerter, skuldersmerter og albuesmerter, kan det første indtryk være, at der er inflammation til stede. Ved akutte skader er der ofte inflammation til stede, men har patienten haft skaden lidt længere tid, kan det være mekaniske tilstande, der ligner inflammation til forveksling. Her kan 4ROM anvendes til at afklare, om der er tale om globale eller lokale problemer, og hvor vi skal sætte ind med målrettet behandling af årsagen til patientens smerter: De symptomer, der forsvinder ved behandling af Den Globale Fascie, kan ikke være genereret af lokale problemer som inflammation eller mekanik.
Finder man inflammation både ved helt akutte skader og ved overbelastningsskader, vil det næsten altid være en fordel at afdække og behandle Den Globale Fascie først, da det vil give patienten så god ROM og symmetri som muligt. Dermed opnås det optimale grundlag for god opheling, patienten kan hurtigt vende tilbage til sin sport, og risikoen for, at skaden gentager sig, formindskes markant.
Ved skader uden helt klar diagnose vil det altid være optimalt at bruge 4ROM til at afgøre, om der er problemer et sted i Den Globale Fascie, eller om patienten kun har lokale problemer i led og/eller muskler, før et længerevarende træningsforløb igangsættes.
Ved slidgigt er der tale om, at ledbrusk bliver slidt, og der kan opstå hævelse og smerte. Slidgigt bliver diagnosticeret dels gennem en radiologisk undersøgelse, dels en klinisk undersøgelse, hvor bevægelighed i det angrebne led og smerte sammen skal give diagnosen.
Før en patient stiller sig tilfreds med sin egen tilstand, bør det afklares, om dele af symptomerne skyldes Den Globale Fascie. Derved får man et mere retvisende billede af bevægeligheden i det angrebne led – og dermed en mere præcis diagnose og behandlingsplan.
De patienter, der deltager i GLAD- og GLAD:ryg-træning er i sagens natur blevet diagnosticeret med slidgigt i enten ryg, hofte eller knæ. Ved at inddrage Den Globale Fascie vil vi kunne afgøre, om det er muligt at skabe bedre bevægelighed i led og mere symmetri i kroppen og derved skabe et bedre udgangspunkt for korrektheden og udbyttet af patientens træning.
Reumatologiske patienter er her ment som de patienter, der har en inflammatorisk lidelse af reumatologisk karakter. Her vil der altid være et klart billede af årsagen, der er diagnosticeret ved hjælp af blodprøver, vævsprøver og billeddiagnostik. Ofte bliver patienterne fulgt nøje af deres egen læge eller sygehuset, og patienterne vil ofte være godt behandlet med den helt rette medicin.
For disse patienter vil det være optimalt at få afgjort, hvor meget af symptombilledet, altså smerterne og den nedsatte funktionsevne, der faktisk skyldes den lokale primære diagnose, og hvor meget der skyldes Den Globale Fascie. Ofte vil der være noget funktion at hente, hvis man får behandlet globalt, så de symptomer, der er globalt genereret, mindskes.
Før en operation kan det være meget vigtigt at få afgjort, hvor meget af patientens samlede symptombillede, der skyldes den primære skade, og hvor meget af symptombilledet der skyldes Den Globale Fascie. Ved at afklare henholdsvis de lokalt og de globalt genererede symptomer vil man få et klarere billede af, hvor meget det lokale problem fylder, dvs. det, patienten skal opereres for. I visse tilfælde kan behandling af de globalt genererede problematikker helt udelukke behovet for operation.
Postoperationelt vil test og diagnosticering med 4ROM give værdifuld viden om, hvordan patientens kompensation påvirkes: hvor vi skal behandle, således at de globale problemer mindskes med det formål at opnå bedst mulig bevægelighed, genoptræning og resultat af operationen.
Rigtig mange gange lykkes operationer rigtig godt, og patienterne kommer fint videre med deres liv uden symptomer eller kun få problemer. Nogle gange går det desværre ikke helt så nemt, så patienterne oplever gener efter operationen.
Nogle gange finder man årsagen til det mindre optimale resultat – det kan fx være forholdene ved operationen, der var vanskelige, eller der kan være opstået uheld eller arvæv. Andre gange finder man ingen årsag til problemerne.
Ved begge grupper kan det være af afgørende betydning at anvende 4ROM-metoden til at undersøge og behandle patienternes nedsatte bevægelighed. Vi kan dermed afgøre, hvor mange af symptomerne der kommer fra selve operationsstedet - altså lokalt - og hvor mange der skyldes Den Globale Fascie. Hvis der er tale om en global påvirkning, vil man kunne behandle, således at de globalt genererede problemer mindskes. Patienten vil således opnå forståelse af problemet, færre symptomer, bedre bevægelighed, mere effektiv genoptræning og dermed så optimal deltagelse i sit liv som muligt.
Ved senhjerneskade ser vi skader i hjernen enten ved blodprop, hjerneblødning, skader efter slag af den ene eller anden årsag eller sygdom. Disse skader kan forårsage nedsat bevægelighed og spasticitet. Gruppen af hjerneskadede træner man på forskellige måder for at opnå bedst mulig funktion for den enkelte.
Det kan være svært at teste hjerneskadede med 4ROM, men den viden, vi har - at alle er påvirket af Den Globale Fascie - kan vi også bruge ved denne patientgruppe: Vi kan behandle globalt for at afklare, hvilke symptomer der skyldes hjerneskaden, og hvilke symptomer der er funderet i fascien. Ved først at behandle fascien giver vi efterfølgende et bedre udgangspunkt for den mere specialiserede genoptræning af hjernen, der er brug for.
Ved andre neurologiske patienter som fx sklerosepatienter og Parkinsons-patienter er det muligt ved hjælp af 4ROM at etablere en forståelse mellem de symptomer, der er forankret i deres neurologiske sygdom, og de, der er forankret i Den Globale Fascie.
Ved at få afklaret, hvilke symptomer der virkeligt hører til sygdommen, og hvilke der ikke gør, får man et bedre udgangspunkt for specifikt at træne de funktioner, der er vigtige for patientens sygdom, således at man får så god effekt af træningen som muligt.
OM 4ROM-METODEN
LÆR AT ANVENDE
4ROM-METODEN
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes